Behandling af voksne

Mange tror, at det er for sent at få rettet tænder, når man er voksen. Det er ikke rigtigt. Vi kan rette tænderne uanset hvor gammel man er.

Interessen for at få rettet tænder som voksen er stigende. Flere og flere lægger vægt på et pænt smil med lige, hvide tænder. Og i dag, hvor det er muligt at blive behandlet med helt usynlige bøjler, er det mere acceptabelt at få rettet tænderne som voksen.

En tandregulering varer ofte lidt længere, når man er voksen. Mens det varer omkring 1½ år at få rettet tænder som barn eller ung, varer det omkring to år på voksne. Det er imidlertid meget afhængigt af, hvor skæve tænderne er og hvor meget , der skal rettes. Mindre skævheder varer måske blot et par måneder.