Tandregulering med løse bøjler

De løse eller aftagelige bøjler egner sig ikke til større og præcise tandreguleringer, men kan bruges til at udføre mindre korrektioner.

Aftagelige bøjler fylder ofte en del i munden og det er vanskeligt at tale normalt. Derfor bruger de fleste voksne kun løse bøjler, når de sover.

Invisalign er ligeledes løse bøjler, eller skinner. Disse er dog mere velegnede til lidt større tandreguleringer. Behandlingen foregår på den måde, at der fremstilles en serie af skinner, som patienten skal skifte hver 7-14 dag, og er dermed selv herrer over, hvor meget skinnerne er i munden. Det anbefales at skinnerne bliver brugt hele tiden på nær  når der spises eller drikkes, og skinnerne skal derfor bruges ca. 20-22 timer i døgnet for at opnå den fulde effekt. Behandling med invisalign er meget effektivt og behandlingstiden er normalt tilsvarende faste bøjler.