Parodontose og tandregulering

Nogle patienter oplever, at tænderne pludselig begynder at flytte sig. Tænderne har stået stabilt i mange år, men pludselig opstår der mellemrum mellem tænderne.

En medvirkende årsag kan være parodontose omkring fortænderne. Mange patienter med lidelsen er ofte meget kede af det og føler, at de er ved at gå i forfald.

Det er vigtigt, at parodontosen bliver behandlet inden vi starter tandreguleringen, hvor vi retter fortænderne på plads og fikserer dem med en lille ståltrådssikring.

Et tæt samarbejde mellem os som tandreguleringsspecialist og din egen tandlæge er helt afgørende for behandlingens resultat. Vores patienter er ofte meget taknemmelige, når de har fået deres gamle smil tilbage og kan bevare deres tænder.